Afvisningsårsag
Når receptanmodninger annulleres kan der i 1.4.4 E2 og 1.4.6 E2 (og fremtidige) angives en afvisningsårsag. Følgende afvisningsårsager er mulige i skemaet:
- Behandlingen er afsluttet
- Receptfornyelsen kræver konsultation
- Kontakt egen læge hvis recept ønskes
- Recepten skal fornys der, hvor du går til kontrol
- Recepten skal fornys af den læge, der sidst udskrev medicinen
- Receptanmodning fortrudt (Forbeholdt patienten eller hjemmesygeplejen)
- Fornyes ikke. Der findes allerede en gyldig recept
- Det er for tidligt at få en ny recept
- Medicinen udleveres fra hospital
- Medicinen kan købes i håndkøb
Eksempel:
<CancellationReason>Receptfornyelsen kræver konsultation<CancellationReason>
Følgende afvisningsårsager er under udfasning og vil i efter en periode blive blokeret:
- Receptfornyelsen kræver ny blodprøve
- Kontakt din læge hvis recept ønskes
Følgende afvisningsårsager har tidligere været tilladt, men er nu helt fjernet:
- Anmodning fortrudt
- Out of office
Automatisk viderestilling
FMK har implementeret en automatisk viderestilling som kan ramme receptanmodninger i nogle tilfælde. Dette er tiltænkt de situationer hvor en receptanmodning forkert fx er sendt til en hospitals-læge, men hvor egen læge har ansvaret for behandlingen.
Viderestilling kan derfor ske automatisk ved at lægen på hospitalet afviser receptanmodningen med en af følgende årsager:
- Kontakt egen læge hvis recept ønskes
- Kontakt din læge hvis recept ønskes
Gøres dette vil FMK forsøge at bestemme patientens personlige læge, og hvis denne kan bestemmes, og lægens yder-nummer stadig er gyldigt, vil receptanmodningen blive viderestillet til dette ydernummer.
UPDATE 23/11/2023 Det er blevet aftalt at egen læge igen skal have mulighed for at anvende Kontakt egen læge hvis recept ønskes som årsag. Når dette er implementeret, vil FMK viderestille (eller give valideringsfejl hvis anmodningen allerede er ved egen læge) såfremt det er andre end egen læge som benytter denne årsag, mens egen læge har mulighed for at afvise med denne årsag.
Årsagen Kontakt din læge hvis recept ønskes er som nævnt tidligere under udfasning. Så snart årsagen er fuldt udfaset, vil den ikke blive accepteret, og kan derfor heller ikke benyttes til automatisk viderestilling.
I fremtiden er det håbet, at samtlige systemer som understøtter receptanmodninger selv får implementeret viderestilling, gennem brugen af den dedikerede service til dette: viderestil receptanmodning
