I forbindelse med at der skal udarbejdes en ny apotekssnitflade på FMK, med bedre understøttelse for dosisdispensering, er det væsentligt at sikre, at alle scenarier for arbejdsgange på apoteket er dækket. Denne sektion beskriver et oplæg til hvordan en ny apotekssnitflade kan se ud, og hvorledes den understøtter de nødvendige arbejdsgange.
Bemærk Disse usecases beskriver håndteringen før implementering af dosisdispensering via FMK.
Herunder vil der blive beskrevet en række udvalgte scenarier i de situationer hvor der ikke er forbindelse mellem apotekssystemet og en FMK-server.