User Tools

Site Tools


fmk:generel:ugyldig-markering_af_data

This is an old revision of the document!


Ugyldig-markering og administrativ sletning af data

Data der er oprettet ved en fejl kan markeres som hhv. ”ugyldige” og “administrativt slettede”. Eksempelvis ved fejlagtige registreringer på et forkert CPR-nummer eller registreringer der er opstået ved misbrug af CPR-numre. I sådanne tilfælde er det ikke tilstrækkeligt at fjerne data i FMK, systemer der på et tidspunkt har hentet medicinkort fra FMK skal også informeres om at data er fjernet fra FMK.

Det er muligt (og har altid i FMK været muligt) at markere et medicinkort som ”ugyldigt”:

Ugyldig-markering af medicinkort

Medicinkort kan markeres som ”ugyldig” af en administrator, hvilket indikerer at medicinkortet i et eller andet omfang indeholder misvisende data. Medicinkort markeret som ”ugyldig” kan stadig returneres og opdateres, idet det skal være muligt at bringe medicinkortet tilbage til en korrekt tilstand. Medicinkorts ”ugyldig”-markering kan ophæves af administrator, hvorved der oprettes en ny version.

Se yderligere i 1.4.2: Hent medicinkort

Øvrige dele af medicinkortet kan markeres som ”administrativt slettede”, men med en noget anden konsekvens:

Administrativ sletning af lægemiddelordination

Lægemiddelordinationer kan blive markeret som ”administrativt slettet” af en administrator. Derved returneres kun lægemiddelordinationens ID i et InvalidDrugMedication-element ved opslag på medicinkort eller ved opslag direkte på lægemiddelordinationen.

Se eksempel i 1.4.2: Hent medicinkort og Hent lægemiddelordination.

Administrativ sletning af receptordinationer

Receptordinationer kan kan blive markeret som ”administrativt slettet” af en administrator. Derved returneres kun receptordinationens ID i et InvalidPrescriptionMedication-element ved opslag på medicinkort, lægemiddelordination eller ved opslag direkte på receptordinationen.

Administrativ sletning af effektueringer på lægemiddelordinationer

Effektueringer kan kan blive markeret som ”administrativt slettet” af en administrator. Derved returneres kun effektueringens ID i et InvalidEffectuation-element ved opslag på medicinkort, lægemiddelordination, receptordination eller ved opslag direkte på effektuering.

”Administrativt slettet”-markeringer på lægemiddelordinationer, receptordinationer og effektueringer kan ikke fjernes.

Systemer der modtager en administrativt slettet lægemiddelordination, receptordination eller effektuering skal sikre at denne ikke præsenteres for brugeren, hverken ud fra data netop returneret fra FMK eller ud fra importerede lokale data.

I responses vil der i stedet for DrugMedication-, PrescriptionMedication- og Effectuation-elementerne kunne blive returneret InvalidDrugMedication-, InvalidPrescriptionMedication- og InvalidEffectuation-elementer. Disse indeholder udelukkende et Identifer-element, dvs. det oprindelige lægemiddelordinations-ID, receptordinations-ID eller effektuerings-ID.

FMK vil returnere administrativt slettede lægemiddelordinationer, receptordinationer og effektueringer i to år efter de er markeret som ugyldige. Herefter vil de blive endeligt slettede på FMK.

fmk/generel/ugyldig-markering_af_data.1497516528.txt.gz · Last modified: (external edit)

Donate Powered by PHP Valid HTML5 Valid CSS Driven by DokuWiki