User Tools

Site Tools


fmk:generel:laegemiddelordinationens_gyldighedsinterval

This is an old revision of the document!


Lægemiddelordinationens gyldighedsinterval

En lægemiddelordinations gyldighedsinterval er defineret som intervallet fra den er oprettet til den er seponeret. Oprettelsesdatoen sættes automatisk af FMK. Seponeringsdatoen er valgfri. Hvis den ikke angives vil lægemiddelordinationen være gyldig indtil videre.

Pausering af lægemiddelordinationen

Lægemiddelordinationens sammen­hængende gyldighedsinterval kan afbrydes af en midlertidig pausering. Pauseringen er gyldig fra det tidspunkt, hvor servicen på FMK kaldes. Pauseringen ophæves ved igen at kalde en service på FMK, hvorved lægemiddelordinationens pausering ophæves fra dette tidspunkt.

En pauseret lægemiddelordination vil stadig blive returneret på patientens aktuelle medicinkort, den betragtes stadig som en del af patientens aktuelle medicinering.

Seponering af lægemiddelordinationen

Uanset om lægemiddelordinationens seponeringsdato er angivet eller ej kan læge­middel­ordinationen seponeres, med gyldighed fra det tidspunkt hvor servicen kaldes. Hvis ingen seponeringsdato er angivet, er lægemiddelordinationen gyldig indtil den aktivt bliver seponeret.

En lægemiddelordination kan dog også opdateres med et nyt gyldighedsinterval, og dermed få tilknyttet en seponeringsdato.

Hvis en lægemiddelordination seponeres med ”Seponer lægemiddelordination”-servicen vil dens seponeringsdato blive sat. Seponerede lægemiddelordinationer vil ikke blive returneret på patientens aktuelle medicinkort.

Ændringer af lægemiddelordinationen

Ved dosisændringer eller udstedelse af en ny recept, er det vigtigt at dette sker på den oprindelige lægemiddel­ordination. Sker dette ikke, mistes historikken på lægemiddelordinationens forløb. Seponering af lægemiddelordinationen og efterfølgende oprettelse af en ny lægemiddelordination, bør kun finde sted, såfremt behandlingen med det aktive indholdsstof skal ophøre.

Det er vigtigt, bl.a. af hensyn til patientsikkerheden, at denne regel overholdes.

Lægemiddelordinationens oprettelsesdato

Lægemiddelordinationens oprettelsesdato sættes automatisk af FMK til det tidspunkt, hvor oprettelsen sker i FMK.

Lægemiddelordinationens startdato

Der kan angives en startdato for en lægemiddelordination. Ved en nyoprettelse sættes den lig med dags dato. Ved registrering på FMK af en lægemiddelordination, som patienten allerede er i behandling med, kan datoen angives tilbagedateret.

Startdatoen vil oftest kunne fremsøges i journal, men også data fra Receptserveren (endnu ikke tilknyttede recepter) vil kunne bidrage som kilde til oplysningen.

I de tilfælde hvor en sammenhængende behandling er startet tidligere end dags dato, men lægen ikke har kendskab til datoen, er der mulighed for at markere dette med feltet ”startet tidligere, dato ukendt”.

Lægemiddelordinationens seponeringsdato

Lægemiddelordinationens seponeringsdato er ikke obligatorisk. Hvor lægemidlet skal gives til et kendt tidspunkt eller i en kendt periode vil lægemiddelordinationens seponeringsdato være bestemt heraf. Dette betegnes i visse systemer som en ”temporær behandling”. Alternativt kan seponeringsdato udelades, her anvender visse systemer begrebet ”fast behandling”.

Er der ingen seponeringsdato vil lægemiddelordinationen blive returneret på det aktuelle medicinkort. Har lægemiddelordinationen en seponeringsdato, og er denne passeret, vil lægemiddelordinationen ikke længere blive returneret på det aktuelle medicinkort.

Lægemiddelordinationens seponeringsdato kan aktivt tildeles senere i en lægemiddelordinations levetid via en opdatering af lægemiddelordinationen. Lægemidlet kan seponeres øjeblikkeligt, hvorved seponeringsdatoen sættes til dags dato.

fmk/generel/laegemiddelordinationens_gyldighedsinterval.1384690035.txt.gz · Last modified: (external edit)

Donate Powered by PHP Valid HTML5 Valid CSS Driven by DokuWiki