This is an old revision of the document!
Historik
Ved ændringer på medicinkortet og lægemiddelordinationerne forøges versionsnummeret på disse to, som også beskrevet ovenfor.
Effektueringer er ikke versionerede i FMKs snitflade. Ved en effektuering på en lægemiddelordination vil hverken medicinkortets eller lægemiddelordinationens versionsnummer blive ændret. En effektuering har intet versionsnummer, idet den ikke kan ændres. Den påvirker ikke lægemiddelordinationen eller medicinkortet som en ændring, idet der ved oprettelsen af en lægemiddelordination er forudset en eller flere effektueringer.
En receptordination har intet versionsnummer, denne kan heller ikke ændres og er kun en besked sendt til apoteket. Udstedelse af en recept påvirker ikke lægemiddelordinationens eller medicinkortets versionsnummer, idet der herved ikke sker en ændring af patientens medicinering, men kun sendes en besked til et apotek.
Medicinkortets versionsnummer ændres ikke hvis der tilknyttes receptordinationer direkte på dette. Det er muligt at “ophøje” de receptordinationer, der findes på medicinkortet, til lægemiddelordinationer. Først når en receptordination bliver anvendt til at danne en lægemiddelordination vil der ske en ændring af medicinkortets versionsnummer. Det er først på dette tidspunkt, at lægen træffer en beslutning om at foretage en ændring i patientens medicinering på medicinkortet.
Opslag på medicinkort, med dato og tid eller med versionsnummer
Ved opslag på en patients medicinkort kan dette foretages med tre forskellige varianter af forespørgselen:
- Opslag på det aktuelle medicinkort.
- Opslag med en dato og tid.
- Opslag på versionsnummer.
Et opslag på det aktuelle medicinkort og et opslag med den nuværende dato og tid vil give samme resultat - patientens aktuelle medicinering.
Ved et opslag på en historisk version kan dette ske med angivelse af dato og tid eller på et versionsnummer. Ved opslag med versionsnummeret vil medicinkortet blive returneret som det så ud på det tidspunkt hvor lægen opdaterede medicinkortet til denne version, dvs. svarende til det tidspunkt hvor versionen blev oprettet. Denne præcisering har relevans specielt i de tilfælde hvor en lægemiddelordination seponeres idet gyldighedsperioden udløber. At gyldighedsperioden udløber medfører ikke en ændring af medicinkortets versionsnummer (der sker ikke en opdatering), i modsætning til en ændring hvor lægen aktivt vælger at seponere ”nu” ved at kalde FMK.
På ovenstående figur illustreres de forholdene omkring opslag med versionsnummer og tidspunkt. En lægemiddelordination oprettes, herved får medicinkortet versionen 42. Der sker en anden opdatering til version 43, og på et tidspunkt inden der opdateres til version 44 seponeres lægemiddelordinationen idet gyldighedsperionen udløber.
Spørges der på version
- 42 returneres lægemiddelordinationen, idet den er oprettet fra og med version 42
- 43 returneres lægemiddelordinationen, idet den stadig er aktiv på det tidspunkt hvor lægen opdaterede medicinkortet til denne version, dvs. svarende til det tidspunkt hvor versionen blev oprettet
- 44 returneres lægemiddelordinationen ikke, idet den ikke længere er gyldig.
Spørges der på datoen
- A returneres lægemiddelordinationen ikke, idet den ikke var oprettet endnu på dette tidspunkt.
- B returneres lægemiddelordinationen, idet den er oprettet fra og med dette tidspunkt. Dette svarer til at spørge på version 42.
- C, D og E returneres lægemiddelordinationen
- F returneres lægemiddelordinationen da alle datoer er inklusiv og F er samme tidspunkt som udløb af gyldighedsperioden
- G og H returneres lægemiddelordinationen ikke, idet den fra og med dette tidspunkt ikke længere er gyldig.
