This is an old revision of the document!
Historik
Ved ændringer på medicinkortet og lægemiddelordinationerne forøges versionsnummeret på disse to, som også beskrevet ovenfor.
Effektueringer er ikke versionerede i FMKs snitflade. Ved en effektuering på en lægemiddelordination vil hverken medicinkortets eller lægemiddelordinationens versionsnummer blive ændret. En effektuering har intet versionsnummer, idet den ikke kan ændres. Den påvirker ikke lægemiddelordinationen eller medicinkortet som en ændring, idet der ved oprettelsen af en lægemiddelordination er forudset en eller flere effektueringer.
En receptordination har intet versionsnummer, denne kan heller ikke ændres og er kun en besked sendt til apoteket. Udstedelse af en recept påvirker ikke lægemiddelordinationens eller medicinkortets versionsnummer, idet der herved ikke sker en ændring af patientens medicinering, men kun sendes en besked til et apotek.
Medicinkortets versionsnummer ændres ikke hvis der tilknyttes receptordinationer direkte på dette. Det er muligt at “ophøje” de receptordinationer, der findes på medicinkortet, til lægemiddelordinationer. Først når en receptordination bliver anvendt til at danne en lægemiddelordination vil der ske en ændring af medicinkortets versionsnummer. Det er først på dette tidspunkt, at lægen træffer en beslutning om at foretage en ændring i patientens medicinering på medicinkortet.
