This is an old revision of the document!
Table of Contents
Eksempler på strukturerede doseringer
Dette afsnit beskriver FMKs doseringsstruktur, og indeholder en række eksempler. FMKs doseringsstruktur er beskrevet i afsnittet Struktureret dosering og fastlagt ved et XML-skema samt et sæt valideringsregler beskrevet i Dosering for FMK 1.4.2.
I FMK er der mulighed for at anvende en eller flere strukturerede doseringer, en dosering i fritekst og et flag til angivelse af at doseringen er efter skema i et lokalt system, men ikke eksporteret til FMK. Strukturerede doseringer bør dog anvendes overalt hvor det er muligt.
Medicinskemaer og struktureret dosering
Ideen bag FMKs doseringsstruktur er at stille et antal uendelige store medicinskemaer til rådighed. Et enkelt medicinskema kan indeholde uendeligt mange dage, og uendeligt mange daglige doseringer. Desuden suppleres der med en mulig angivelse af et iterationsinterval, dvs. at doseringen gentages efter et antal dage, således at faste doseringer kan angives. En lægemiddelordination kan indeholde flere efterfølgende medicinskemaer, således at doseringen kan varieres.
Herunder er illustreret en tænkt grafisk version af FMKs medicinskema (lettere simplificeret, hvilket vi vender tilbage til senere).
Eksempel: 2 tabletter morgen og aften
En dosering skal have et starttidspunkt og kan have et sluttidspunkt. Herunder er starttidspunktet angivet til datoen 2012-11-20.
Doseringen gentages efter 1 dag. Dvs. at kun doseringen for en enkelt dag er angivet (Dag 1), denne dosering anvendes for alle efterfølgende dage. Dette er også illustreret med den røde pil.
Enheden der anvendes for alle doseringer er ”Tabletter”.
Der er ikke angivet en supplerende tekst.
Der er kun angivet to daglige doser, 2 tabletter morgen og 2 tabletter aften.
Doseringen er således svarende til en fast dosering ”2 tabletter morgen og aften”, første gang den 2012-11-20.
