User Tools

Site Tools


fmk:generel:dosering:medicinskemaer_og_struktureret_dosering

This is an old revision of the document!


Medicinskemaer og struktureret dosering

Ideen bag FMKs doseringsstruktur er at stille et antal uendelige store medicinskemaer til rådighed. Et enkelt medicinskema kan indeholde uendeligt mange dage, og uendeligt mange daglige doseringer. Desuden suppleres der med en mulig angivelse af et iterationsinterval, dvs. at doseringen gentages efter et antal dage, således at faste doseringer kan angives. En lægemiddelordination kan indeholde flere efterfølgende medicinskemaer, således at doseringen kan varieres.

I det følgende eksempel er den strukturerede dosering illustreret via en tænkt grafisk version af FMKs medicinskema, i første omgang lettere simplificeret.

2 tabletter morgen og aften

Skema

En dosering skal have et starttidspunkt og kan have et sluttidspunkt. Herunder er starttidspunktet angivet til datoen 2012-11-20.

Doseringen gentages efter 1 dag. Dvs. at kun doseringen for en enkelt dag er angivet (Dag 1), denne dosering anvendes for alle efterfølgende dage. Dette er også illustreret med den røde pil.

Enheden der anvendes for alle doseringer er ”Tabletter”.

Der er ikke angivet en supplerende tekst.

Der er kun angivet to daglige doser, 2 tabletter morgen og 2 tabletter aften.

Doseringen er således svarende til en fast dosering ”2 tabletter morgen og aften”, første gang den 2012-11-20.

FMKs strukturerede dosering afspejler dette skema. XML-dokumentet herunder svarer således til indholdet af ovenstående skema.

XML

Doseringen doseres med doseringenheden ”tabletter”, som angivet i UnitText. Kilden til doseringsenheden er angivet til Doseringsforslag i source-attributten.

Dosering indeholder en struktureret dosering, der gentages efter 1 dag, angivet i IterationInterval.

Doseringens startdato er 2012-11-20 (uden tidszoneangivelse) angivet i StartDate, og der er ikke angivet et sluttidspunkt for doseringen, i stedet er elementet DosageEndingUndetermined anvendt.

Herefter følger doseringen for eller flere dage angivet i et eller flere Day elementer. I dette eksempel kun for dag 1, som angivet i Number-elementet.

Dag 1 indeholder to doser, hhv. morgen og aften. Begge doser er ens, med en mængde ”2” angivet i Quantity-elementet.

<Dosage>
	<Structures>
		<UnitText source="Doseringsforslag">tabletter</UnitText>
		<Structure>
			<IterationInterval>1</IterationInterval>
			<StartDate>2012-11-20</StartDate>
			<DosageEndingUndetermined/>
			<Day>
				<Number>1</Number>
				<Dose>
					<Time>morning</Time>
					<Quantity>2</Quantity>
				</Dose>
				<Dose>
					<Time>evening</Time>
					<Quantity>2</Quantity>
				</Dose>
			</Day>
		</Structure>
	</Structures>
</Dosage>
fmk/generel/dosering/medicinskemaer_og_struktureret_dosering.1385454115.txt.gz · Last modified: (external edit)

Donate Powered by PHP Valid HTML5 Valid CSS Driven by DokuWiki