User Tools

Site Tools


fmk:extensions:workflow_ifm_transition

This is an old revision of the document!


Workflow ifm med transition

Når apoteket overfører en patient fra håndtering ved hjælp af det traditionelle dosisdispenseringskort til FMK's dosisdispenseringskort, skal det ske i en række trin for at undgå kommunikationsproblemer i overgangsfasen. Dette workflow er beskrevet her.

Transitionen kan udføres en patient ad gangen.

Udgangssituation

Før Apoteket/apotekerne begynder at pakke dosisdispenseret medicin ud fra FMK's Dosisdispenseringskort, er det vigtigt at udleveringsapoteket har 'kvalitetessikret' indholdet af det. Det vil sige, det er apotekets ansvar at verificere at FMK's dosisdispenseringskort stemmer overens med det 'gamle' dosisdispenseringskort og i modsat fald, at udrede hvor fejlen ligger samt sørge for den bliver rettet.

I denne periode er dosisdispenseringskortet 'beregnet'. Det vil sige alle informationerne er afledt ud fra informationerne i FMK's lægemiddelordinationer, doseringer, recepter og udleveringer. I denne fase er der ingen garanti for, at FMK's dosisdispenseringskort viser det, der reelt pakke på apoteket, idet apoteket vedligeholder et separat dosisdispenseringskort uden for FMK. FMK's dosisdispenseringskort viser dog FMK's og dermed lægernes billede af, hvad der bliver dosispakket.

Planlægning

Det første apoteket gør for at begynde dosisdispensering af den enkelte patient ud fra FMK's dosisdispenseringskort er at oprette et (eller flere) dosisdispenseringskort ved hjælp af Opret dosisdispenseringskort.

Dosiskortet kan eventuelt knyttes til en pakkegruppe oprettet ved hjælp af Opret pakkegruppe. Det vil formodentlig være hensigtsmæssigt for apotekerne at foretage transisition for en hel pakkegruppe ad gangen.

Apoteket skal dernæst oprette planlagt dispensering for de lægemidler der skal dosispakkes ved hjælp af Opret Planlagt dispensering. Hermed specificeres hvilket lægemiddel der specifikt skal pakkes (substitution), samt hvor mange piller der skal i hvilke poser (planlagt administration) i det omfang doseringsstrukturen på lægemiddelordinationen ikke allerede var specifik omkring dette. Det kan evt. gøres i flere trin, så der først oprettes en basal Planlagt Dispensering (uden substitution og med dispensering ifølge lægemiddelordinationen), som senere tilpasses med Opdater planlagt dispensering.

Hvis apoteket selv eller andre kalder Hent dosisdispenseringskort i denne fase, vil den planlagte dispensering kun fremgå, hvis der vælges <IgnorePeriods>. I modsat fald vil der stadig returneres det implicitte dosisdispenseringskort.

Når apoteket har oprettet planlagt dispensering for alt, der skal indgå i dosisdispenseringskortet, kan apoteket oprette fremtidige perioder på dette ved hjælp af Opret dosisdispenseringsperiode.

Det indikerer over for FMK og andre at apoteket betragter dosisdepnseringskortet (for den pågældende periode) færdigt, med det forbehold, at der naturligvis kan dukke yderligere medicin op inden pakningen påbegyndes.

Når Hent dosisdispenseringskort hentes i denne tilstand vil perioderne returneres med status 'Planlagt' og tage udgangspunkt i det, apoteket har defineret i planlagt dispensering. En eventuel beregnet periode der har sammenfald med den oprettede periode vises ikke længere. Men forudgående perioder som apoteket ikke har oprettet / planlagt eksplicit, vil stadig fremgå på et særskilt beregnet dosisdispenseringskort.

Advis

For at apoteket løbende skal kunne holde patientens dosisdispenseringskort ajour, anbefales det at apoteket abonnerer på Advis for patienten jævnfør FMKs anvendelse af adviseringer

I modsat fald kan de være nødsaget til altid manuelt at verificere patientens dosisdispenseringskort ifm. Håndtering af næste ordinære dosisdispenseringsperiode

Udførsel

Når den første periode er defineret og planlagt, fortsættes med det normale workflow i Håndter næste ordinære dosisdispenseringsperiode

fmk/extensions/workflow_ifm_transition.1526500152.txt.gz · Last modified: (external edit)

Donate Powered by PHP Valid HTML5 Valid CSS Driven by DokuWiki