User Tools

Site Tools


fmk:extensions:upload_sortiment

This is an old revision of the document!


Upload sortiment (UploadDrugCatalog)

Denne service giver pakkeapoteket mulighed for at udstille sit sortiment. Hensigten er at udleveringsapotekets valg af lægemidler og substitutioner kan valideres af FMK op mod pakkeapotekets sortiment dermed give pakkeapoteket de bedste forudsætninger for at kunne pakke dosisrullerne uden yderligere dialog med udleveringsapoteket. Dermed reduceres det samlede workflow og pakningen kan ske hurtigere.

Et uploadet sortiment betragtes i denne sammenhæng som værende komplet og dækkende, da det nye sortiment fuldt og helt erstatter det sortiment, FMK eventuelt har modtaget i et tidligere kald til denne service.

Bemærk: Hvis der endnu ikke er uploadet et sortiment, eller hvis der uploades et sortiment bestående af 0 lægemidler betragtes sortimentet som værende ukendt, og der vil i denne situation IKKE blive valideret op mod sortimentet fra udleveringsapotekets side.

Forespørgsel

I request-dokumentet medsendes en modifikator, en identifier på pakkeapotekets organisation, et versionsnummer samt et antal lægemidler identifieret med en drug identifier.

Modifikatoren der anføres i CreatedBy angiver hvem der har udført uploadet, og kan enten være en apoteksansat eller et system (VOCES). For et eksempel på hvordan man kan udfylde CreatedBy når der kaldes som system henvises til Påbegynd ekspedition - automatiseret. Se evt. også Aktører på FMK.

Versionsnummeret er en form for identifikation som pakkeapoteket selv udtrækker og sætter på sortimentet. Det kunne være et løbenummer, en dato eller et mere generelt id. FMK vil så inkludere dette versionsnummer i fejltekster der sendes tilbage i forbindelse med valideringer der relaterer sig til sortimentet. Dermed kan det hurtigt identificeres om udleverings- og pakkeapoteket er enige om hvilken sortimentsversion der anvendes.

For hvert lægemiddel sendes information om dets korte navn (ShortName), den visuelle beskrivelse (op til 255 tegn) samt information om hvorvidt tabletten kan deles. Sidstnævnte benyttes til at validere at der ikke dosisdispenseres halve eller kvarte tabletter hvis lægemidlet er uden delekærv.

Eksempel på upload af et takstlægemiddel med en historisk version samt et lægemiddel af apotekets egen fremstilling:

UploadDrugCatalogRequest.xml
<UploadDrugCatalogRequest>
    <CreatedBy>
        <Other>
            <Name>
                <GivenName>Anne</GivenName>
                <Surname>Andersen</Surname>
            </Name>
            <PersonIdentifier source="CPR">1212121234</PersonIdentifier>
        </Other>
        <Role>Apoteksansat</Role>
        <Organisation>
            <Name>Skanderborg Apotek</Name>
            <AddressLine>Adelgade 27</AddressLine>
            <AddressLine>8660 Skanderborg</AddressLine>
            <Type>Apotek</Type>
            <Identifier source="EAN-Lokationsnummer">5790000170609</Identifier>
        </Organisation>
    </CreatedBy>
    <DrugCatalogVersion>2018-05-01 12:42:00</DrugCatalogVersion>
    <PackedAtOrganisation>
            <Name>Skanderborg Apotek</Name>
            <AddressLine>Adelgade 27</AddressLine>
            <AddressLine>8660 Skanderborg</AddressLine>
            <Type>Apotek</Type>
            <Identifier source="EAN-Lokationsnummer">5790000170609</Identifier>
    </PackedAtOrganisation>
    <DrugCatalogEntry>
        <Identifier source="Medicinpriser" date="2016-02-22">28100902676</Identifier>
        <ShortName>Kaleorid 750mg depottabletter</ShortName>
        <Description>Hvide depottabletter med påtrykt logo</Description>
        <Partable>Halves</Partable>
        <ValidFrom>2018-05-01</ValidFrom>
    </DrugCatalogEntry>
    <DrugCatalogEntry>
        <Identifier source="Medicinpriser" date="2016-02-22">28100902676</Identifier>
        <ShortName>Kaleorid 750mg depottabletter</ShortName>
        <Description>Grønne depottabletter uden logo</Description>
        <Partable>Halves</Partable>
        <ValidFrom>2017-01-01</ValidFrom>
        <ValidTo>2018-04-30</ValidTo>
    </DrugCatalogEntry>
    <DrugCatalogEntry>
        <Identifier source="Local">99800902676</Identifier>
        <ShortName>Adrenaxamin 10mg tabletter</ShortName>
        <Description>Hvide tabletter i individuel emballage</Description>
        <Partable>Indivisible</Partable>
        <ReservedForNonSubstitutableDrugMedications />
        <ValidFrom>2018-05-01</ValidFrom>
    </DrugCatalogEntry>    
</UploadDrugCatalogRequest>

Svar

Svaret på et sortimentsupload fungerer primært som en kvittering på om sortimentet er modtaget. Således modtager man alene et element med antallet af lægemidler der er modtaget.

Bemærk: Får man i stedet en fejl tilbage er intet i sortimentet modtaget (dvs. alt eller intet).

UploadDrugCatalogResponse.xml
<UploadDrugCatalogResponse>
    <DrugCatalogSize>478</DrugCatalogSize>
</UploadDrugCatalogResponse>
fmk/extensions/upload_sortiment.1529235580.txt.gz · Last modified: (external edit)

Donate Powered by PHP Valid HTML5 Valid CSS Driven by DokuWiki