This is an old revision of the document!
Table of Contents
Udleveringsapotek ønsker at flytte patient(er) til andet pakkeapotek
Udgangssituation
Et udleveringsapotek har indgået aftale med en ny kæde og ønsker derfor at overføre alle dosisdispenseringskort til et andet pakkeapotek.
Udleveringsapoteket
For at kunne skifte pakkeapotek skal apoteket først finde alle de borgere, det håndterer dosisdispenseret medicin for. Dette sker lettest gennem et kald til ListPackingGroups som returnerer apotekets pakkegrupper. Dosisdispenseringskortene i pakkegrupperne kan findes med GetPackingGroup, og for hvert af disse ændres pakkeapoteket med et kald til UpdateDoseDispensingCard (PackedAtOrganisation feltet).
Udleveringsapoteket bør selvfølgelig tilstræbe at udføre et sådan skifte på et tidspunkt hvor det gamle pakkeapotek ikke er i gang med at pakke medicin. Dvs. før den aktuelle periodes tidsfrist for ændringer.
Bemærk: Borgere der af forskellige årsager ikke er knyttet til en pakkegruppe skal håndteres manuelt og deres CPR numre skal være kendt af udleveringsapoteket. Ændringerne der skal ske er de samme som beskrevet ovenfor.
Det nye pakkeapotek
Det nye pakkeapotek skal kende til sin nye rolle, idet der skal indgås aftale mellem udleveringsapoteket og pakkeapoteket om hvilke pakkegrupper pakkeapoteket skal tage sig af. Når dette er sket kan pakkeapoteket kalde ListPackingGroups med udleveringsapotekets EAN nummer og derefter behandle dosisdispenseringskort i de relevante pakkegrupper.
Det udgående pakkeapotek
Det oprindelige pakkeapotek skal informeres om ikke længere at kalde ListPackingGroups med udleveringsapotekets EAN nummer, da det jo ikke længere skal pakke medicin for apoteket.
Bemærk: Alle pakkeapoteker bør generelt kontrollere at de står anført som pakkeapotek på de dosisdispenseringskort de finder i en pakkegruppe. Er dette ikke tilfældet bør pakkeapoteket ikke pakke medicin til borgeren, men bør i stedet kontakte udleveringsapoteket med henblik på at afklare hvem der har opgaven.
Resultat
Pakning af medicin sker fremover på det nye pakkeapotek.
