This is an old revision of the document!
Pakkeapotekets sortiment
Da det som regel er udleveringsapoteket, der forestår substitution i forbindelse med dosisdispensering, er det vigtigt, at dette sker på baggrund af opdateret information om pakkeapotekets sortiment.
I forbindelse med ibrugtagning af 1.4.6.E3 (dosisdispensering fase 2), forudsættes det derfor at alle pakkeapoteker løbende leverer et komplet stamdataset med deres sortiment; dels til de udleveringsapoteker, der anvender dem, dels til FMK.
Dette fungerer dels som en hjælp til udleveringsapoteket til at vælge det mest hensigtsmæssige lægemiddel i forhold til sortimentet, dels som grundlag for validering mod at udleveringsapoteket bestiller pakning af noget som slet ikke er pakkeapotekets sortiment.
Det er forventningen at dette vil om ikke eliminere så dog kraftigt reducere behovet for tilbageløb i workflowet mellem udleverings- og pakkeapotek.
Pakkeapoteket har mulighed for at udstille sit pakkesortiment gennem servicen Upload sortiment.
Elementer
Når der uploades et nyt lægemiddelsortiment til FMK medsendes overordnet:
- Information om pakkeapotekets identitiet (PackedAtOrganisation). Typisk et EAN nummer.
- CreatedBy - hvem uploader sortimentet
- Versionsnummer (DrugCatalogVersion) - pakkeapotekets egendefinerede, entydige versionering af sortimentet
I forhold til versionsnummeret forstås her en vilkårlig strengværdi, hvis betydning udleverings- og pakkeapoteket har en fælles forståelse af. Typisk et løbenummer eller en dato.
Det er ikke muligt at spørge på FMK's aktuelle versionsnummer af et givet pakkeapoteks sortiment, men versionsnummeret vil blive inkluderet i fejltekster der returneres fra FMK ved kald af services som eksempelvis Påbegynd Ekspedition af DD Periode.
For hvert sortimentslægemiddel uploades følgende information:
- Identifier - DrugId samt source (takst/medicinpriser, local m.v.). Apotekets egne varer uploades med source Local.
- ShortName - Lægemidlets korte navn til posepåtryk
- Description (optionelt) - Visuel beskrivelse til brug ved print af dosisdispenseringskort. Hjælp til borgeren eller dennes hjælper i forhold til en visuel identifikation af lægemidlet (“store grønne piller med graveret logo”)
- ATC (optionelt) - Lægemidlets ATC kode.
- Partable (optionelt) - Kan lægemidlet deles og hvordan. Anvendes ved lægemidler i pilleform. Hvis lægemidlet ikke har delekærv vil FMK forhindre udleveringsapoteket i at dosere halve tabletter.
- ReservedForNonSubstitutableDrugMedications (optionelt) - En markering af om lægemidlet er forbeholdt anvendelse på ordinationer, hvor lægen har indikeret at der ikke må foretages substitution.
- ValidFrom/ValidTo - lægemidlets gyldighed i sortimentet. Lægemidler der udløber i forhold til ValidTo vil ikke kunne anvendes af udleveringsapoteket.
