This is an old revision of the document!
Table of Contents
Ordinations doseringsændringer afstemmes efter Dosisdispenserings-period
For at hjælpe lægen til at lade ændringer i en doseringen af en patients medicin nemmere og bedre kunne vurdere om der er behov for en akut pakning som skal foretages af apoteket, er der i FMK 1.4.4E4 indført elementet AsSoonAsPossible som kan benyttes i 3 forskellige services.
- Beregn doseringsændringer, en service som ved indsendelse af en ny dosering, kan sende en dosering tilbage som er indrettet således at den nye del af doseringen starter fra næste åbne dosisdispenseringsperiode.
- Opdater lægemiddelordination, såfremt der er lavet en ny struktureret dosering, kan
AsSoonAsPossiblebenyttes på samme måde, her vil FMK blot foretage justeringen af doseringen uden at lægen ser den nye dosering først, den ny dosering vil være synlig når ordinationen hentes igen. - Opret lægemiddelordination, såfremt der oprettes en ny ordination med struktureret dosering, kan lægen angive at dennes dosering skal starte sammen med næste dosisdispenseringsperiode, herefter vil FMK rykke doseringen frem således den starter fra dette tidspunkt.
Det primære mål for anvendelsen af AsSoonAsPossible er at en læge kan angive ikke akutte ændringer i en patients doseringer, og dermed kan bede FMK om at justere doseringsperioderne således at de starter med den nærmest kommende dosisdispenseringsperiode, hvor tidsfrist for ændringer ikke er overskredet. Dette gøres dog kun hvis doseringerne skal justeres fremad i tiden, hvis de først doseringsændringer starter langt ude i fremtiden, vil FMK ikke justere på dem.
Bemærk: brugen af AsSoonAsPossible kan medføre en række hårde valideringsfejl fra FMK. Derfor bør der laves nogle initiale tjeks inden der forsøges at anvendes AsSoonAsPossible, da disse vil være ting som FMK kræver skal være til stede for at kunne justere korrekt.
- Den nuværende dosering skal være struktureret, dvs ikke Dosering efter skema i lokalt system eller Dosering som fritekst
- Ordinationen skal være behandlet dosisdispenseret af apoteket.
- Patientens dosisdispensering må IKKE være sat i bero.
- Patienten skal have en aktiv eller kommende dosisdispenseringsperiode, altså som minimum en dosisdispenseringsperiode hvis EndDate endnu ikke er overskredet.
Termer
Der vil i dette dokument være nogle fælles termer som beskriver bestemte værdier eller datoer.
Dosisperiode
Dosisdispenseringsperiode forkorter vi til dosisperiode, ikke at forveksles med doseringsperiode. FMK vælger den nærmeste af patientens dosisperioder hvor start-dato er i fremtiden. (Bemærk: Hvis der ikke findes en dosisperiode med start-dato i fremtiden, men der findes en aktuel dosisperiode som ikke er afsluttet, benyttes denne)
Første ændringstidpunkt
Det først ændringstidspunkt betegner den første mulige dato hvorfra en eventual ændring kan træde i kraft. Hvis dosisperiodens tidsfrist for ændringer ikke er overskredet, er først ændringsdato dosisperiodens startdato, ellers vil den være dagen efter dosisperiodens slutdato.
Låste periode
Vi betegner alle datoer før første ændringstidspunkt som låste, den låste periode er alle disse datoer. Dette begreb bruger vi, når vi skal sikre os at der ikke laves ulovlige doseringsændringer som ikke, uden yderligere ingreb fra lægen+apoteket, reflekterer den virklige dosering patienten får.
Nye og Nuværende version
I forbindelse med opdateringer af lægemiddelordination, vil FMK lave en række valideringer der baserer sig på både den dosering som patienten får i øjeblikket, og den nye dosering som indsendes. Den dosering som patienten får i øjebliket kalder vi for den nuværende version, og den dosering som lægen har indsendt kalder vi den nye version.
Brugen af ASAP i CreateDrugMedicationRequest
Hvis AsSoonAsPossible anvedes under oprettelse af lægemiddelordinationen, tages dette implicit af FMK som at lægen mener, at denne ordination skal dosisdispenseres og FMK vil derefter først foretage valideringer af at patienten rent faktisk har aktiv dosisdispensering og herefter validere at der i forespørgslen ikke forefindes doseringer med en startdato der ligger i fortiden, da dette ikke kan valideres af FMK.
Såfremt der ikke er nogen fejl i forespørgslen, finder FMK første ændringstidspunkt, og hvis den tidligste dosering som er indsendt har en startdato før første ændringstidspunkt, vil FMK rykke doseringens startdato frem til første ændringstidspunkt og alle efterfølgende doserings start/slut datoer rykkes med det samme antal dage, så doseringernes længde bevares.
Brugen af ASAP i UpdateDrugMedicationRequest
Brugen af AsSoonAsPossible i forbindelse med opdateringer af lægemiddelsordinationer fungerer med samme principper som ved oprettelse, dog med flere valideringer af, at der ikke foretages ulovlige ændringer i den låste periode.
Hvis AsSoonAsPossible elementet ikke er brugt, men ordinationen behandles dosisdispenseret, vil FMK validere om ændringerne kan træde i kraft uden akutte ændringer på apoteket, hvis dette ikke er tilfældet vil kaldet fejle med en udvidet validering. Hvis lægen vælger at ændringerne skal træde i kraft, kan validering springes over, herefter er det dog så lægens ansvar at tage kontakt med det relevante apotek med henblik på at få ændringerne reflekteret i patientens dosisdispenserede medicin.
(Der findes også et enkelt scenarie hvor selv med brugen af AsSoonAsPossible kan der udløses en udvidet validering, dette tilfælde er beskrevet i eksempel 4 herunder)
Hvis det ikke ønskes at den nye dosering skal træde i kraft med det samme, skal de gamle doseringsperioder medsendes i forespørgslen (hvis der ikke findes gammel dosering bør der anvendes tomme doseringersperioder), fra den dato hvor forespørgslen finder sted og frem til den dato hvor doserings-ændringen tidligst ønskes at skulle kunne træde i kraft. Hvis der medsendes historiske doseringsperioder hvori slutdatoen er før tidspunktet hvor forespørgslen finder sted, skal de samme perioder forefindes i den nuværende version.
Bemærk: Der findes specielle regler for validering og brugen af AsSoonAsPossible hvis der arbejdes med et VKA lægemiddel. Ved benyttelsen af AsSoonAsPossible for et VKA lægemiddel må der kun indsendes et uge-skema, og FMK flytter denne til at starte ved næstkommende periodes start, de restende dage indtil da vil FMK selv forme som en justerings-periode ud fra den nuværende dosering. Ved validering af VKA kan der godt indberettes både en justerings-periode og et uge-skema, men FMK vil validere at alle dage frem til næste periodes start har det samme antal givne enheder som tidligere.
Den primære regel for om den nye ønskede dosering kan accepteres og/eller justeres, er at der ikke ændres på slutdatoer for doseringsperioder som findes i den låste periode.
Dette vil konkret sige at hvis der i den nuværende version af ordinationen findes sludatoer inde i den låste periode, så skal som minimum de slutdatoer der ligger fra forespørgselstidspunktet og frem til slutdato for den låste periode også forefindes i den nye version af ordinationen. Dette gøres også gældende hvis der medsendes historiske doseringsperioder i den nye version, for at sikre der ikke ændres på doseringer i fortiden.
Doseringsændringer i den låste periode, som har en slutdato på eller efter den låste periodes slutdato, som i den nye version har en slutdato før den låste periodes slutdato, vil udløse en forskydning af perioderne fra FMK. Denne forskydning gøres således at doseringsperiodens egentlige slutdato vil ligge på den fastlåste periodes slutdato, og alle eventuelt efterfølgende doseringsperioder vil blive forskudt med et antal dage svarende til forskellen mellem den indsendte nye slutdato, og den slutdato FMK beregnede til at være slutdato (Dette kan også give en forskydning af ordinationens behandlingsslutdato med det tilsvarende antal dage).
Bemærk FMK vil så vidt det er relevant, bibeholde de doseringer i den nuværende version af doseringen som stadig ikke er afsluttet, dette gøres for doseringen så vide som muligt beskrive alt den medicin patient får, også det som er pakket, da dette er tilfældet bør der IKKE rykkes med behandlings-startdato, da det også vil blive set som en fejl i doseringen hvis ikke nogle af de beholdt doseringer fra den nuværende version har en start-dato som ligger før den nye behandlings-startdato.
Eksempler af ASAP i UpdateDrugMedicationRequest
Til at demonstere hvad præcis det er brugen af AsSoonAsPossible elementet gør kan følgende billeder bruges som visuel hjælp.
Til alle billederne er der tale om en patient som har en kommende dosisdispenseringsperiode der starter den 1/1, og slutter den 14/1, tidsfrist for ændringer for denne periode er den 28/12. På billedet vises 4 linjer under dosisdispenseringsperioden:
- linje er den nuværende version af doseringen.
- linje (den som er indrammet) er den nye dosering som lægen har indsendt.
- linje er hvad den nye dosering vil blive ændret til hvis forespørgslen fandt sted før tidsfrist for ændringer.
- linje er hvad den nye dosering vil blive ændret til hvis forespørgslen fandt sted efter tidsfrist for ændringer.
Eksempel 1
Et ret simplt tilfælde er at lægen ønsker at starte en komplet ny dosering så snart som muligt, den nuværende dosering har kørt i lang tid, og har en slutdato langt ude i fremtiden. Lægen sender derfor en nye doseringsperiode ind der starter i dag (symboleret med den lille firkant på starten af linjen), og kører langt ud i fremtiden, og bruger asap elementet til at få indjusteret i forhold til patientens dosisdispensering.
Finder førespørgslen sted inden tidsfrist for ændringer for the kommende periode, vil FMK justere den nye dosering ind så den start den 1/1, og er vi efter tidsfrist for ændringer vil den nye dosering blive sat til at starte den 15/1.
Eksempel 2
I eksempel 2 vil lægen gerne have ændret på en dosering der starter ude i fremtiden, og medsender derfor de gamle doseringsperioder frem til den dato hvor der skal ændres fra.
Finder forespørgslen sted inden tidsfrist for ændringer, vil ændringerne kunne træde i kraft som lægen ønsker det, da der ikke er ændringer i den låste periode som slutter den 31/12. Finder forespørgslen derimod sted efter tidsfrist for ændringer, vil FMK skuppe den nye dosering frem til den 15/1, og bibeholde den nuværende dosering frem til og med den 14/1.
Eksempel 3
I eksempel 3 vil lægen gerne ændre på en dosering der slutter inde i den kommende periode.
Finder forespørgslen sted inden tidsfrist for ændringer, vil ændringerne kunne træde i kraft som lægen ønsker det, da der ikke er ændringer i den låste periode som slutter den 31/12. Finder forespørgslen derimod sted efter tidsfrist for ændringer, vil FMK smide en valideringsfejl, da der er blevet forsøgt at ændret på den nuværende dosering i en låst periode som nu slutter den 14/1.
Eksempel 4
I eksempel 4 vil lægen gerne forlænge en patients behandling med det givne lægemiddel, og medsender derfor den gamle dosering frem til den oprindelige slutdato, og herefter kommer den nye dosering.
Finder forespørgslen sted inden tidsfrist for ændringer, vil ændringerne kunne træde i kraft som lægen ønsker det, da der ikke er ændringer i den låste periode som slutter den 31/12. Finder forespørgslen derimod sted efter tidsfrist for ændringer, vil FMK returnere en fejl i form af en udvidet validering, da denne ændring ikke kan træde i kraft, og der er ikke nogen måde at udfylde den tomme dosering der er fra den gamle doserings slut, intil den 15/1, hvor den nye dosering vil kunne træde i kraft. I dette tilfælde skal læge lave yderligere overvejelser om hvad der skal ske.




