This is an old revision of the document!
DDV-Stamdata overordnet
I forbindelse med etableringen af DDV, har det vist sig hensigtsmæssigt at definere et sæt af stamdata, defineret og vedligeholdt af Statens Serum Instiitut, som benyttes ved registrering af stamdata.
Det centrale begreb i DDVs stamdata er en Vaccine. En vaccine kan have tilknyttet et eller flere konkrete lægemidler/produkter. I praksis kan de anvendte konkrete produkter til f.eks. at give en stivkrampevaccination, variere over tid, og også variere alt efter hvor den er givet. Vaccinebegrebet er således tænkt som et mere ”stabilt” begreb end de enkelte lægemidler/produkter.
DDV skal også kunne håndtere at en borger ønsker at registrere at vedkommende har fået en vaccination mod rabies i udlandet, men ikke kender det konkrete lægemiddel ved vaccinationen. I DDV er et lægemiddel til enhver tid knyttet til én og kun én vaccine, og kan således ikke registreres i sammehæng med en anden vaccine end den, den er knyttet til.
Oprindelig benyttedes i DDV taksten som kilde til lægemiddeloplysninger, men den viste sig at være ufuldstændigt som datagrundlag, bl.a. af hensyn til registreringer foretaget i udlandet. Derfor benyttes nu et sæt af såkaldte lægemidler defineret af SSI, og disse er ligeledes defineret som en del af DDV-stamdatasættet (SSIDrugs).
Til de enkelte lægemidler kan der være angivet doseringsforslag, der også indgår som en del af DDV-stamdatasættet (DosageOptions).
På mere overordnet niveau er der i DDV defineret et antal sygdomme, der hver især kan være knyttet til en eller flere vacciner. I klientsystemer giver det muligheder for at vise supplerende oplysninger i forbindelse med valg af en vaccine, men i praksis er det ikke oplysninger der skal angivies ved registrering af en vaccination gennem snitfladen.
De ovennævnte begreber er sammenfattet i figuren herunder:
I stamdatasættet optræder der ydermere data om vaccinationsforløb. Et vaccinationsforløb består af en række vacciner der skal gives på planlagte tidspunkter i fremtiden. Det klassiske eksempel her er børnevaccinationsforløbet, der strækker sig over et langt tidsrum.
Vaccinationsforløb kan enten tage udgangspunkt i fødselsdatoen (patientens alder) eller tage udgangspunkt i startdatoen for forløbet (normalt for visse hepatitis-forløb). Om forløbet kan der overordnet registreres oplysninger om relevante aldre eller fødselskohorter, køn og gyldighedsperioder. De overordnede oplysninger om vaccinationsforløb fremgår som VaccinationPlans i DDV-stamdatasættet.
De enkelte planlagte elementer i vaccinationsforløbet er fremgår som VaccinationPlanItems i dDV-stamdatasættet. For enkeltelementet er det muligt at angive en dato, en vaccine, og en rækkefølge i forløbet, samt et grupperingstilhørsforhold. Der er også angivet minimumsintervaller der skal overholdes, og en tekstuel beskrivelse af hvor lang tid vaccinen forventes at dække.
En given vaccine kan sagtens være tilknyttet flere forskellige vaccinationsforløbselementer. Vaccinationsforløb anvendes som en skabelon til at konstruere konkrete anbefalede vaccinationer. Det er de konkrete anbefalede vaccinationer som kan vises for borgeren i FMKonline og er tilgængelige med getPlannedVaccinations-servicen.
Strukturen for vaccinationsforløbsstamdata er vist herunder:


