User Tools

Site Tools


fmk:1.6.0:aendringer-14x-160:track_and_trace

This is an old revision of the document!


Track&Trace (WIP)

Fra FMK 1.6.0 indføres et Track-and-trace-system (forkortet Track&Trace eller blot T&T) til bestillinger og (dosis)dispenseringsperioder. Dette er hovedsageligt tiltænkt bestillinger og dosisruller, som leveres – enten direkte til modtageren eller til et udleveringssted.

Track-and-trace skal tænkes som en lille log, der er knyttet til den enkelte bestilling/dispenseringsperiode. Denne log består af en række events, som hver især afspejler en specifik opdatering eller handling. Den specifikke handling fremgår af Track&Trace-eventets type – eksempelvis “Modtaget på udleveringssted”.

Forsendelser

Da det er muligt at en person har flere bestillinger, som ønskes leveret samtidigt, er det muligt at gruppere disse bestillinger i forsendelser (i snitfladen kaldet Shipments). En forsendelse indeholder en unik ShipmentIdentifier samt en række identifiers for bestillinger og/eller dispenseringsperioder for den enkelte borger.

En forsendelse kan registreres i FMK via kald til Klargør forsendelse. Det er muligt at “reservere” en ShipmentIdentifier via kald til Reservér forsendelses-id'er, såfremt denne ønskes på forhånd.

Forsendelser er kun tiltænkt afsenderen af medicinen for at gøre det nemmere at registrere events.

Track&Trace-events

Et event knyttes altid til en enkelt forsendelse, bestilling eller dispenseringsperiode. Eventet indeholder et oprettelsestidspunkt og en type samt identifier for det ansvarlige apotek.

Yderligere information kan angives på et Track&Trace-event, såsom:

  • Forventet leveringsdato
  • Fritekst
  • Forventet tidspunkt for næste event
  • Markering af, at der ikke forventes at forekomme et næste event
  • Yderligere metadata i form af key-value-par.

Se denne side for beskrivelse af Track&Trace-events i XML.

Events har ikke versionering, da de blot afspejler en notifikation om ændring i medicinens leveringsstatus. En opdatering i forbindelse med Track&Trace kommunikeres altså via oprettelse af et nyt event.

Relaterede services

Track&Trace i FMK har to forskellige brugsscenarier, afhængigt af om brugeren er afsender eller modtager af medicinen. Afsenderen af medicinen (f.eks. et apotek) kan oprette Track&Trace-events for at kommunikere, hvor langt leveringen af medicinen er nået. Modtageren af medicinen vil så kunne hente disse Track&Trace-oplysninger.

Oprettelse af events

Track&Trace-events kan oprettes via kald til servicen Opret Track-and-Trace-event.

Følgende services opretter desuden automatisk Track&Trace-events, såfremt der er angivet et Delivery-element på bestillingen:

Ligeledes kan følgende service oprette Track&Trace-events, såfremt der er angivet leveringsoplysninger på dispenseringskortet:

Fremsøgning af events

Modtageren af medicinen kan hente oplysninger om Track&Trace via følgende services. Track&Trace-events grupperes under den enkelte bestilling/dosisrulle – også selvom de er registreret via en ShipmentIdentifier. Således behøver modtageren af medicinen ikke bekymre sig om, hvordan afsenderen konkret har valgt at pakke medicinen.

FMK udstiller to forskellige services til at fremsøge Track&Trace-events:

  • Søg efter Track-and-Trace-events fremsøger events på specifikke bestillinger og dispenseringsperioder og kan kaldes automatisk via systemkald.
  • Hent Track&Trace-oplysninger fremsøger Track&Trace-events for en borger eller organisation og grupperer disse under modtagerens lægemiddelordinationer. Denne service returnerer også status på eventuelle anmodninger om udleveringsgrundlag.

Typer af events

TODO: gennemgå disse og overvej, hvilke faktisk er relevante

EventType er defineret som en udvidbar liste i snitfladen med følgende værdier:

  • Bestilling oprettet
  • Bestilling modtaget på (sygehus)apoteket
  • Bestilling behandles
  • Bestilling annulleret
  • Bestilling afvist
  • Bestilling ekspederet
  • Pakket til forsendelse
  • Afsendt
  • Modtaget på udleveringssted
  • Medicin klar i udleveringsboks
  • Medicin klar til afhentning
  • Medicin udleveret
  • Medicin sendt retur til apotek
  • Dosisrulle klar til pakning
  • Dosisrulle pakket
  • Dosisrulle klar til afhentning
  • Dosisrulle ekspederet
  • Andet event
fmk/1.6.0/aendringer-14x-160/track_and_trace.1779177611.txt.gz · Last modified: by lbdo

Donate Powered by PHP Valid HTML5 Valid CSS Driven by DokuWiki