This is an old revision of the document!
Table of Contents
Track&Trace (WIP)
Fra FMK 1.6.0 indføres et Track-and-trace-system (forkortet Track&Trace eller blot T&T) til bestillinger og (dosis)dispenseringsperioder. Dette er hovedsageligt tiltænkt bestillinger og dosisruller, som leveres – enten direkte til modtageren eller til et udleveringssted.
Track-and-trace skal tænkes som en lille log, der er knyttet til den enkelte bestilling/dispenseringsperiode. Denne log består af en række events, som hver især afspejler en specifik opdatering eller handling. Den specifikke handling fremgår af Track&Trace-eventets type – eksempelvis “Modtaget på udleveringssted”.
Forsendelser
Da det er muligt at en person har flere bestillinger, som ønskes leveret samtidigt, er det muligt at gruppere disse bestillinger i forsendelser (i snitfladen kaldet Shipments). En forsendelse indeholder en unik ShipmentIdentifier samt en række identifiers for bestillinger og/eller dispenseringsperioder for den enkelte borger.
En forsendelse kan registreres i FMK via kald til Klargør forsendelse. Det er muligt at “reservere” en ShipmentIdentifier via kald til Reservér forsendelses-id'er, såfremt denne ønskes på forhånd.
Track&Trace-events
Et event knyttes altid til en enkelt forsendelse, bestilling eller dispenseringsperiode. Eventet indeholder et oprettelsestidspunkt og en type samt identifier for det ansvarlige apotek.
Yderligere information kan angives på et Track&Trace-event, såsom:
- Forventet leveringsdato
- Fritekst
- Forventet tidspunkt for næste event
- Markering af, at der ikke forventes at forekomme et næste event
- Yderligere metadata i form af key-value-par.
Relaterede services
Track&Trace-events kan oprettes via kald til servicen Opret Track-and-Trace-event.
Følgende services opretter desuden automatisk Track&Trace-events, såfremt der er angivet et Delivery-element på bestillingen:
- Opret bestilling – opretter events af typen “Bestilling oprettet”
- Annuller bestilling – opretter events af typen “Bestilling annulleret”
- Effektuer bestilling – opretter events af typen “Pakket til forsendelse”
- Registrer løs recept og udlevering – opretter events af typen “Pakket til forsendelse”
- Klargør forsendelse – opretter events af typen “Afsendt”
Ligeledes kan følgende service oprette Track&Trace-events, såfremt der er angivet leveringsoplysninger på dispenseringskortet:
- Effektuer dispenseringsperiode – opretter events af typen “Pakket til forsendelse”
FMK udstiller to forskellige services til at fremsøge Track&Trace-events:
- Søg efter Track-and-Trace-events fremsøger events på specifikke bestillinger og dispenseringsperioder og kan kaldes automatisk via systemkald.
- Hent Track&Trace-oplysninger fremsøger Track&Trace-events for en borger eller organisation og grupperer disse under modtagerens lægemiddelordinationer.
Typer af events
EventType er defineret som en udvidbar liste i snitfladen med følgende værdier:
- Bestilling oprettet
- Bestilling modtaget på (sygehus)apoteket
- Bestilling behandles
- Bestilling annulleret
- Bestilling afvist
- Bestilling ekspederet
- Pakket til forsendelse
- Afsendt
- Modtaget på udleveringssted
- Medicin klar i udleveringsboks
- Medicin klar til afhentning
- Medicin udleveret
- Medicin sendt retur til apotek
- Dosisrulle klar til pakning
- Dosisrulle pakket
- Dosisrulle klar til afhentning
- Dosisrulle ekspederet
- Andet event
