This is an old revision of the document!
Table of Contents
Modifikator
FMK anvender så vidt muligt samme struktur for alle “modifikatorer”. En modifikator er information omkring en person og/eller organisation som står bag handlingen.
Modifikator er defineret i Modificator-elementet samt underelementer.
Modifikator-elementet definerer tre grundlæggende typer. Alt efter anvendelse kan der være yderligere restriktioner på hvilke typer af modifikatorer der anvendes. Eksempelvis vil en lægemiddelordination i FMK 1.4.0, 1.4.2 og 1.4.4 altid indeholde AuthorisedHealthcareProfessional-elementet for en læge, og aldrig Other-elementet for en anden type af aktør.
Se Aktører på FMK for en generel beskrivelse.
Typerne er gennemgået herunder.
Autoriseret sundhedsperson
En modifikator for en autoriseret sundhedsperson indeholder elementet AuthorisedHealthcareProfessional.
AuthorisedHealthcareProfessional-elementet anvendes til at angive en autoriseret sundhedspersons autorisationsnummer og navn, begge elementer skal angives. Desuden kan lægens specialekode angives. Specialekode angives i FMK 1.4.2 og FMK 1.4.4 altid med kilde “Medicinpriser”. Se evt. Klassifikationer, standarder og kildeangivelse.
For en autoriseret sundhedsperson skal der altid angives en organisation også, se herunder.
- Modificator-AuthorisedHealthcareProfessional.xml
<Modificator> <AuthorisedHealthcareProfessional> <AuthorisationIdentifier>2Q5TK</AuthorisationIdentifier> <Name>Tess Christoffersen</Name> <SpecialityCode source="Medicinpriser" date="2013-09-18">PSYK</SpecialityCode> </AuthorisedHealthcareProfessional> <Organisation> <Name>Lægerne Vestergade</Name> <AddressLine>Vestergade 2</AddressLine> <AddressLine>8660 Skanderborg</AddressLine> <TelephoneNumber>86521348</TelephoneNumber> <EmailAddress>kontakt@laegernevestergade.dk</EmailAddress> <Type>Yder</Type> <Identifier source="Yder">66974</Identifier> </Organisation> </Modificator>
Patienten / borgeren selv
Fra og med version 1.4.2 er FMK forberedt for at udvalgte dele af data på medicinkortet kan være ændret af patienten selv. Eksempelvis at patienten selv kan privatmarkere en lægemiddelordination (se Privatmarker lægemiddelordination).
For patienten / borgeren selv angives organisation aldrig.
- Modificator-Patient.xml
<Modificator> <Patient/> </Modificator>
Anden aktør
Endeligt er der understøttelse for “andre” typer af aktører. Denne skal KUN anvendes, når een af de ovennævnte typer, ikke kan anvendes. Dvs. at den angivne rolle ikke må være een af de autoriserede roller for sundhedspersoner, se Roller.
Name-elementet kan indeholde fornavn, optionelt mellemnavn og efternavn. Desuden skal CPR-nummer angives ved oprettelse/opdatering, men for at sikre at aktørens CPR-nummer ikke sendes ud til andre, returneres dette ikke. Hvis aktøren er forskellig fra certifikatejeren, er det muligt at undlade at sende CPR-nummeret med hvis aktøren ikke har dansk CPR-nummer eller aktørens CPR ikke er kendt, f.eks. hvis der er tale om at overføre historiske ordinationer til FMK.
Anden aktør skal altid suppleres med en rolle, dertil anvendes RequestedRole-typen. Ved oprettelse/opdatering vil det dog blive valideret at den korrekte rolle anvendes.
Eksempler på roller er:
- Social- og sundhedshjælper
- Sundhedsplejerske
- Apoteker
- Apoteksansat
- Assistent for Læge
- Assistent for Tandlæge
- Assistent for Sygeplejerske
- Assistent for Jordemoder
- Assistent for Social- og sundhedsassistent
Ovenstående liste er ikke endelig, og klientsystemer skal kunne håndtere, at der returneres ukendte roller.
Afhængigt af rolle kan der være suppleret med angivelse af en organisation, se herunder.
- Modificator-Other.xml
<Modificator> <Other> <Name> <GivenName>Helle</GivenName> <Surname>Hansen</Surname> </Name> <PersonIdentifier>1111111118</PersonIdentifier> </Other> <Role>Assistent for Læge</Role> <Organisation> <Name>Lægerne Vestergade</Name> <AddressLine>Vestergade 2</AddressLine> <AddressLine>8660 Skanderborg</AddressLine> <TelephoneNumber>86521348</TelephoneNumber> <EmailAddress>kontakt@laegernevestergade.dk</EmailAddress> <Type>Yder</Type> <Identifier source="Yder">66974</Identifier> </Organisation> </Modificator>
Organisation
Elementet organisation optræder i sammenhæng med Modifikator, og nogle få steder også selvstændigt.
Elementet indeholder et navn og op til 5 linjer med adresse.
Herefter et optionelt telefonnummer og en optionel emailadresse. Ved oprettelse bør begge værdier angives, og der bør angives et nummer og emailadresse som en anden aktør bedst muligt kan kontakte f.eks. opretter af en lægemiddelordination på ved spørgsmål. Om dette er kontakt direkte til lægen eller til et hovednummer dette sker afhænger af lokale forhold (f.eks. om det er en enmandspraksis eller et sygehus).
Efterfølgende angives en type af organisation. Eksempler på typer er:
- Sygehus
- Yder
- Apotek
- Kommune
- Administrator
Ovenstående liste er ikke endelig, og klientsystemer skal kunne håndtere at der returneres ukendte typer.
Hvis der bruges SOR som kilde kan organisationstypen erstattes af According to Source. Hvis dette gøres vil FMK hente organisationstypen fra SOR registeret.
Endeligt angives der et ID på organisationen, eksempelvis ydernummer eller SKS-kode. I elementets attribut angives en kilde, der angiver hvilket register der anvendes. Eksempler på kilder er:
- SKS
- Yder
- EAN-Lokationsnummer
- Kommunekode
- CVR
- CVR-P
- SOR
- Udenlandsk
EAN-Lokationsnummer anvendes i forbindelse med receptudstedelse adresseret til et apotek. CVR-P anvendes på effektueringer foretaget på apotek.
Udenlandsk anvendes i forbindelse med eksempelvis udenlandske apoteker, hvor der ikke findes et tilgængeligt ID. Det konkrete ID, kan derfor ikke tillægges nogen reel værdi. Organisationen kan i dette tilfælde udelukkende identificeres ud fra navn og adresse.
Ovenstående liste er ikke endelig, og klientsystemer skal kunne håndtere at der returneres ID'er fra ukendte kilder.
Hvilke ID'er der kan anvendes mod FMK kan ses på Organisationskoder i FMK.
Organisation angivet med SOR ID
Anvendelse af SOR ID i FMK er beskrevet i FMK's brug af SOR ID'er
