User Tools

Site Tools


fmk:1.6.0:xml-elementer:laegemiddel:generelt

Lægemiddelstruktur

Begreber

Lægemiddelstrukturen i FMK 1.6.0 er udvidet i forhold til 1.4.x således, at sammensatte lægemidler nu kan beskrives i detaljer. Der skelnes mellem flg. begreber:

  • Et simpelt lægemiddel er et lægemiddel, som entydigt er defineret ved ét drugID, og har navn, form og styrke, uanset hvorvidt dette lægemiddel er sammensat af én eller flere aktive substanser. Alle lægemidler i Medicinpriser og i det magistrelle register betragtes som simple lægemidler, også hvor de består af f.eks. pulver og solvens, som skal blandes før anvendelse.
  • Et Sammensat lægemiddel er et lægemiddel, som i FMK er defineret som værende sammensat af flere simple lægemidler og registreret som sådan i FMK.
  • En lægemiddel-komponent (engelsk term er Part) er en af de dele, som et sammensat lægemiddel består af. Det gælder uanset om lægemiddelkomponenten er en enkelt aktiv substans eller hjælpestof eller er et andet lægemiddel. Dvs. at et lægemiddel kan optræde som lægemiddelkomponent i sammensatte lægemidler, uanset om det førstnævnte lægemiddel er et simpelt eller sammensat lægemiddel.

Herunder beskrives primært udformningen af den tekniske snitflade. For yderligere detaljer om anvendelsen, styrkeberegninger m.v. henvises til implementeringsnoten/den tekniske løsningsbeskrivelse herom.

Overordnet struktur

Det yderste niveau for et lægemiddel er altid Drug-elementet. Under Composition-elementet findes der en eller flere Part-elementer med enten kun Substance-elementer eller en kombination at Drug-/Substance-elementer for sammensatte lægemidler. Er der kun Substance-elementer, er der tale om et simpelt lægemiddel. Modelmæssigt er der dog ingen forskel herudover. Den væsentligste forskel på Drug og Substance er, at Drug kan indeholde andre Drug- og Substance-elementer, mens Substance ikke kan.

Detaljeret struktur

Identifier Entydig identifikation af lægemidlet (f.eks. DrugId i Medicinpriser)
Name Kort lægemiddelnavn, generelt svarende til handelsnavn. Alternativt en beskrivende tekst for eksempelvis et sammensat lægemiddel eller et magistrelt fremstillet lægemiddel (DetailedDrugText i tidligere snitflader)
AdditionalName Langt navn, for sammensatte lægemidler typisk navnene på indholdsstofferne
ATC ATC kode for lægemidlet. I Medicinpriser kan der kun angives én ATC kode for et lægemiddel, og i tilfælde af flere aktive substanser er der ofte oprettet en separat ATC kode for kombinationen.
Form lægemiddelformen angivet ved en form-kode fra Medicinpriser, og en tekst
Strength Styrke på lægemiddel
StrengthItem en for simple lægemidler, flere for sammensatte
Value Styrkeangivelse
UnitCode Enhedskode
UnitText Enhedstekst
Text Beskrivende fritekst
Composition
Part Komponent(er) som lægemidlet består af: lægemiddel eller substans
Type Typen af komponenten (Aktiv, Solvens eller Andet)
Valg mellem: lægemiddel…
Drug (rekursiv definition)
…eller substans:
Substance
Valg mellem:
Code Ikke relevant p.t. da stamdata ikke indeholder koder
Text
eller:
SubstanceText Fra Medicinpriser eller Magistrelle stamdata
eller:
FreeText Fritekst
Valg mellem: mængde…
Amount
Value Mængdeangivelse
UnitCode Enhedskode
UnitText Enhedstekst
…eller procentdel:
Ratio
Value Procentdel som substansen udgør af den pågældende Part
Reference Vejledning (fx IV vejledning), enten som tekst eller som reference
Description Vejledningstekst
Link Link til ekstern tilgængeligt vejledningsdokument

Stamdataberigelse

Lægemiddelstruktur følger det generelle princip i FMK-snitfladerne: Når en ordination oprettes/opdateres med tilhørende drug-struktur, kan der angives ATC kode®, form, styrker samt enheder på Amount/Ratio-elementerne. For alle disse elementer gælder dog, at når lægemiddelordinationen hentes via snitfladen, beriges disse med stamdata, såfremt stamdatakilden er kendt af FMK. Mere specifikt vedrører det elementer med en source attribut “Medicinpriser” eller “Magistrel”.

fmk/1.6.0/xml-elementer/laegemiddel/generelt.txt · Last modified: (external edit)

Donate Powered by PHP Valid HTML5 Valid CSS Driven by DokuWiki