Såfremt en borger selv ønsker et ikke-receptpligtigt lægemiddel (m.v.) dosisdispenseret, er lægen ikke nødvendigvis involveret, og har derfor ikke oprettet en recept. Dette skal derfor kunne håndteres af apoteket.

Situationen forekommer f.eks. når patienten i forvejen får dosispakket medicin, og ønsker at vitaminer, mineraler eller andet ikke-receptpligtigt og dosisdispenserbart også skal med i samme pakke.

Bemærk at det også er en mulighed, at lægen faktisk laver en lægemiddelordination og en recept, selvom lægemidlet ikke er receptpligtigt. I så fald skal recepterne håndteres på samme måde som andre recepter. Bemærk også, at hjemmesygeplejen fremover ikke ønsker at håndtere medicinering der ikke er ordineret af lægen. Men dette scenarie beskriver hvordan det skal foregå i den første fase, hvis lægemidlet IKKE er læge-ordineret. I en senere fase vil der sandsynligvis blive understøttelse i FMK for ikke-lægeordinerede lægemiddelordinationer.

• Borgeren ønsker et ikke-receptpligtigt lægemiddel (m.v.) dosisdispenseret.
• Det ikke-receptpligtige lægemiddel er dosisdispenserbart og findes i pakkeapotekets sortiment.

• Borgeren henvender sig på apoteket, og beder om at få et ikke-receptpligtigt lægemiddel (m.v.) dosispakket.
• Medarbejderen på apoteket orienterer sig om hvad der evt. i forvejen dosisdispenseres til borgeren.
• Der skal evt. laves en aftale omkring betaling m.v, dette sker dog udenfor FMK's rammer.
• Dosisdispenseringen iværksættes og gennemføres uden om FMK - udleveringerne vil ikke blive synlige i FMK.

BEMÆRK: I en senere fase skal der i FMK kunne oprettes en ikke-lægeordineret lægemiddelordination og tilhørende pseudo-recept, som der kan foretages udleveringer ud fra.