This is an old revision of the document!
Table of Contents
Borger ønsker ikke-receptpligtigt lægemiddel dosisdispenseret
Såfremt en borger selv ønsker et ikke-receptpligtigt lægemiddel (m.v.) dosisdispenseret, er lægen ikke involveret, og har ikke oprettet en lægemiddelordination + recept. Dette skal derfor kunne håndteres af apoteket.
Situationen forekommer f.eks. når patienten i forvejen får dosispakket medicin, og ønsker at vitaminer, mineraler eller andet ikke-receptpligtigt og dosisdispenserbart også skal med i samme pakke.
Bemærk også, at hjemmesygeplejen fremover ikke ønsker at håndtere medicinering der ikke er ordineret af lægen.
Forudsætninger
- Borgeren ønsker et ikke-receptpligtigt lægemiddel (m.v.) dosisdispenseret.
- Det ikke-receptpligtige lægemiddel er dosisdispenserbart og findes i pakkeapotekets sortiment.
Arbejdsgange
På udleveringsapoteket, ved forberedelse af første dosispakning
- Borgeren henvender sig på apoteket, og beder om at få et ikke-receptpligtigt lægemiddel (m.v.) dosispakket.
- Medarbejderen på apoteket slår op på Hent medicinkort for apoteker som f.eks. som beskrevet under “Opslag ud fra CPR-nummer, til dosisdispensering”, således at der returneres samtlige lægemiddelordinationer til dosisdispensering, for at få information omkring hvad der evt. i forvejen dosisdispenseres til borgeren.
- Der skal evt. laves en aftale omkring betaling m.v, dette sker dog udenfor FMK's rammer.
- Medarbejderen på apoteket opretter en recept med en bestilling vha. Opret recept + bestilling. På recepten angives at den er oprettet af apoteket, og ikke af en læge. På bestillingen angives udleveringsapotek, pakkeapotek samt datoer for “deadline” og for første og sidste dato for doseringer i dosispakken.
Idet bestillingen nu er opdateret med både udleveringsapotek og pakkeapotek lægges recept + bestilling klar til at blive hentet af pakkeapoteket. Bestillingen lægges ikke klar til at blive hentet til udleveringsapoteket, idet det er udleveringsapoteket der har opdateret bestillingen.
Resten af scenariet svarer til Læge, borger eller hjemmesygeplejen bestiller lægemiddel til dosisdispensering, (1. udlevering), og efterfølgende udleveringer til Udlevering ved dosisdispensering (2. udlevering og frem).
BEMÆRK: Fordi der er tale om et ikke-receptpligtigt lægemiddel tillades apoteket at oprette en almindelig recept til dosisdispensering, altså ikke en engangs-recept, der afsluttes i forbindelse med oprettelse og første ekspedition, men en recept der kan udleveres fra mange gange.
