Dosering start- og slutdato

Doseringens starttidspunkt er obligatorisk. Dette kan være i form af dato eller dato og tid, hvor det sidste hovedsageligt er anvendt ved eksport af data fra EPJ-systemer.

Doseringens sluttidspunkt er derimod ikke obligatorisk, og kan ligeledes være i form af dato eller dato og tid. Såfremt slutdato anvendes angiver dette den sidste dag doseringen (kan) gives, og såfremt dato og tid anvendes angives på samme måde det sidste tidspunkt doseringen (kan) gives. Det er dog ikke sikkert, at der nødvendigvis er defineret en dosis den sidste dag, eller på sluttidspunktet.

Doseringens slutdato har prioritet over en eventuel dosering, såfremt der er angivet en uhensigtsmæssig dosering. Eksempelvis dosering over 10 dage, men en start- og slutdato med kun 5 dage imellem. Det er klientsystemets og i sidste ende brugerens ansvar at sikre, at doseringer er klinisk korrekte.

Doseringens slutdato angiver i hvilken periode doseringen er defineret for. Haves en lægemiddelordination uden slutdato men en dosering med en slutdato, og er doseringen slutdato passeret, er det uvist hvilken dosering lægemiddelordination har. I dette tilfælde bør lægen der har oprettet doseringen sikre at der der bliver flugt op på ordinationen og doseringen, således at denne situation ikke opstår. Alternativt, såfremt der ikke følges op, at doseringen angives uden slutdato, eller f.eks. at lægemiddelordinationen har samme slutdato som doseringen.