Den supplerende tekst er først og fremmest en ”vejledning” for dosering til patienten og andre sundhedspersoner. Eksempelvis at lægemidlet tages ved måltid, at en smeltetablet placeres under tungen eller lignende. I PN doseringer anvendes den supplerende tekst også til at angive hvilken ”betingelse” der er forudsætningen for ordinationen, f.eks. at lægemidlet tages ved smerter, før anstrengelse eller lignende.
Det skal sikres, at den supplerende tekst ikke i sig selv påvirker doseringens omfang. Se eksemplet herunder.
I dette eksempel skal der tages 4 øjendråber morgen og aften, 2 dråber i hvert øje.
I eksemplet er der angivet i alt 8 dråber dagligt. Det ville være forkert at angive doseringen som 2 dråber morgen og 2 dråber aften i hvert øje. I så fald ville der af skemaet fremgå 2 dråber morgen og 2 dråber aften, og den supplerende tekst ville fordoble dosis. Systemer der regner på de numeriske angivelser vil derved få det forkerte resultat.
Den supplerende tekst er altså en ”vejledning” eller ”betingelse”, som indgår som del af den strukturerede dosering. Den skal derimod ikke anvendes som en fritekst-beskrivelse parallelt med den strukturerede dosering. Den supplerende tekst vil indgå i både kort og lang doseringsoversættelse, se Doseringsoversættelse.