Denne usecase beskriver hvad der sker i forbindelse med at en recept, der er forudsætning for dosispakning, udløber.
Patienten får dosisdispenseret medicin og patientens dosisdispenseringskort er et 'eksplicit' FMK dosisdispenseringskort, dvs. det enten er opstået i FMK regi eller også har det gennemgået transitionen til et FMK dosisdispenseringskort, se Workflow ifm med transition.
Der er en lægemiddelordination med behandlingsslut og doseringsslut, der ligger et godt stykke ude i fremtiden, men den tilknyttede dosisdispenserede recept har en validTo der ligger inden for den næste dosisdispenseringsperiode.
I forbindelse med Påbegynd DD ekspedition kontrollerer FMK om nogen af de DD recepter, der ligger til grund for dosisdispenseringen, udløber inden for “den nærmeste fremtid” (et konfigurerbart interval). Hvis det er tilfældet, så sørger FMK for at sende en receptanmodning til lægen (lægen vælges ud fra interne forretningsregler i FMK, som udgangspunkt egen læge eller udsteder af den eksisterende recept).
På baggrund af receptanmodningen (eller anden form for opfølgning på patientens medicinering) beslutter lægen, om der skal udstedes en ny DD recept.
I givet fald opdaterer lægen evt. lægemiddelordinationens dosering, annullerer den eksisterende recept og opretter en ny, således at dosisdispenseringen kan fortsætte uhindret.
Hvis lægen ikke mener at recepten skal fornyes, bør han/hun i stedet opdatere lægemiddelordinatione (seponere den eller ændre behandlingsslut og doseringsslut)
Hvis lægen har fornyet recepten uden at opdatere lægemiddelordinationen, kan apoteket uden videre fortsætte dosisdispensering.
Hvis lægen seponerer lægemiddelordinationen og evt. annullerer, vil apoteket modtage advis vedrørende dette og agerer på det jævnfør Læge seponerer DD ordination på eksisterende DD patient
Hvis lægen derimod ikke har reageret på receptanmodningen, vil apoteket få en fejl når det påbegynder ekspededitionen af en periode efter at en af recepterne som dosispakningen baseres på er udløbet.
Det er så op til apoteket at håndtere dette ved enten at:
Der kan pakkes dosisruller til patienten med den medicin, hvor der eksisterer gyldige recepter.