Når en borger er tilknyttet et vaccinationsforløb, er der blevet oprettet et antal anbefalede vaccinationer for borgeren på baggrund af det forløb borgeren er tilknyttet. En tilknytning kan etableres eksplicit eller automatisk. Det sidste forudsætter at borgeren opfylder tilmeldingskriterierne for et vaccinationsforløb med automatisk tildeling, som består af køn og fødselskohorte eller aldersinterval. Det eneste forløb der vil blive tildelt automatisk er børnevaccinationsprogrammet der på et tidspunkt når DDV er i drift vil blive tildelt alle nyfødte børn automatisk
En borger der ikke ønsker at blive automatisk tilmeldt et givet vaccinationsforløb, kan registrere et eksplicit fravalg, og vil dermed ikke komme med i den automatiske tilmelding. Fravalget skal registreres i DDV af praktiserende læge.