Bemyndigelsesservicen (BEM) anvendes til at oprette bemyndigelser fra en person, som har ret til at anvende et IT-system, til en anden person. En bemyndigelse giver en person ret til at handle på den bemyndigendes vegne og gælder som udgangspunkt 2 år. En bemyndigelse angiver systemet, arbejdsfunktionen, den gyldige tidsperiode og de specifikke rettigheder den gælder til. Den bemyndigede og den bemyndigende angives ved deres CPR-numre, endvidere kan bemyndigelsen begrænses til et bestemt CVR-nummer.
Den ene del af bemyndigelsesservicen er målrettet klientsystemer, der administrerer bemyndigelser. Bemyndigelsesadministrationen udgøres af række services til at vise, oprette og slette bemyndigelser. De kan fx anvendes af administrative systemer i en region eller et nationalt browserbaseret system som sundhed.dk.
Den anden del af bemyndigelsesservicen er målrettet serviceudbydere af services, der anvender digitale bemyndigelser. Metadataadministrationen udgøres af services til at oprette og vise systemspecifikke metadata. Disse metadata konfigurerer hvilke arbejdsfunktioner, der kan delegere hvilke rettigheder til deres services.
bemyndigelsesservice_2017_08_01.zip
bemyndigelsesservice-inline_2017_08_01.zip
Bemærk:
Der er i 2021 tilføjet mulighed for at specificere datointerval (EffectiveFrom og EffectiveTo) i GetDelegationsRequest, for at give mulighed for at filtere udløbne bemyndigelser fra. Dette er en bagudkompatibel tilføjelse, og dateringen af snitfladen er derfor ikke ændret.