FMK anvender så vidt muligt samme struktur for alle “modifikatorer”. En modifikator er information omkring en person og/eller organisation, som har “udført” handlingen, hvor ordet “udført” skal forstås i bred forstand (ansvarlige, rapporterende, kaldende, udførende).
Modifikator er defineret i Modificator-elementet samt underelementer.
En modifikator udgøres af information om den/det udførende person/system, hvilken rolle kaldet er udført vha., samt information om hvilken organisation, den udførende person evt. er tilknyttet.
Se Aktører på FMK for en generel beskrivelse.
De 3 typer (sundhedsperson, borgeren selv eller “rollespecifik”) gennemgås herunder.
En sundhedsperson kan f.eks. være en læge, en sygeplejerske, en sosu-assistent eller en apoteksansat. Der skelnes mellem to typer, autoriserede og ikke-autoriserede.
Autoriserede sundhedspersoner (f.eks. læger og sygeplejersker) identificeres vha. deres autorisations-id, hvorimod ikke autoriserede sundhedspersoner, som eksempelvis apoteksansatte, identificeres vha. deres cpr-nr. For autoriserede sundhedspersoner er der endvidere mulighed for at angive personens specialekode i feltet <Information>. Såvel navn som id er krævede felter.
For en autoriseret sundhedsperson vil der altid være angivet en organisation, men hvis en læge logger på vha. sit personlige MitId, og dermed ikke arbejder på vegne af en organisation, kan dette element udelades.
Endvidere angives den rolle, som den udførende person har rettigheder til at agere som (se roller).
Eksempel 1 - læge:
<CreatedBy> <HealthcareProfessional> <Identifier source="Autorisation">12345</Identifier> <Name>Karl Karlsen</Name> <Information type="SpecialityCode">7170</Information> </HealthcareProfessional> <Role>Læge</Role> <Organisation> <Identifier source="SKS">7690</Identifier> <Type>Sygehus</Type> <Name>Psykiatrien, Region Nordjylland - afdeling Thy/Mors</Name> <AddressLine>Niels Bohrs Vej 30</AddressLine> <AddressLine>9220 Aalborg Øst</AddressLine> <TelephoneNumber>00000000</TelephoneNumber> </Organisation> </CreatedBy>
Eksempel 2 - apoteksansat med autoriseret af:
<CreatedBy> <HealthcareProfessional> <Identifier source="CPR">2101010001</Identifier> <Name>Jytte Markusen</Name> </HealthcareProfessional> <Role>Apoteksansat</Role> <Organisation> <Identifier source="EAN-Lokationsnummer">5790000172924</Identifier> <Type>Apotek</Type> <Name>Haderslev Løve Apotek</Name> <AddressLine>Gravene 1</AddressLine> <AddressLine>6100 Haderslev</AddressLine> <TelephoneNumber>74522443</TelephoneNumber> </Organisation> <AuthorisedBy> <HealthcareProfessional> <Identifier source="CPR">3001726197</Identifier> <Name>Rene Jelling</Name> </HealthcareProfessional> <Role>Apoteker</Role> </AuthorisedBy> </CreatedBy>
Udvalgte dele af data på medicinkortet kan være ændret af patienten selv. Eksempelvis kan patienten selv privatmarkere en lægemiddelordination, eller oprette en receptanmodning.
For patienten / borgeren selv angives organisation aldrig. Eksempel på en receptanmodning foretaget af borgeren:
<OrderedBy> <Person> <Patient/> </Person> <Role>Borger</Role> </Modificator>
Er en handling udført på baggrund af en udstedt fuldmagt, skal dette angives i Rolle-elementet. Derudover skal PersonIdentifier og Name angives i et Person-element:
<ModifiedBy> <Person> <PersonIdentifier source="CPR">1111111118</PersonIdentifier> <Name>Jens Jørgen</Name> </Person> <Role>Fuldmagtshaver</Role> </ModifiedBy>
Endeligt er der understøttelse for “andre” typer af aktører. Denne må KUN anvendes, når en af de ovennævnte typer, ikke kan anvendes. Dvs. at den angivne rolle ikke må være en sundhedsperson eller borgeren selv.
Elementet <RoleSpecific> anvendes til at angive en beskrivelse, relevant for den kontekst, som handlingen er udført i, afhængigt af den valgte rolle. Er der f. eks. tale om et systemkald vha. rollen “System”, bør der angives en eller flere beskrivelser, der klart angiver hvilket system, der har udført kaldet, og evt. også hvilket modul/hvilken funktionalitet, der er tale om. Herunder ses et eksempel på dette, hvor et system har oprettet en bestilling som et led i den såkaldte indkøbskurvfunktionalitet:
<OrderedBy> <RoleSpecific> <Description>Indkøbskurv</Description> <Description>Bostedet Mellemvang</Description> <Description>Recept-bestilling</Description> </RoleSpecific> <Role>System</Role> <Organisation> <Identifier source="SOR">308281020066042</Identifier> <Type>Bosted</Type> <Name>Mellemvang</Name> <AddressLine>Sommervej 52</AddressLine> <AddressLine>7840 Højselv</AddressLine> <TelephoneNumber>00000000</TelephoneNumber> </Organisation> </OrderedBy>
Ved oprettelse/opdatering vil det blive valideret, at den korrekte rolle anvendes. Det er eksempelvis ikke tilladt at anvende <RoleSpecific>-elementet for “andre aktører”-typen (RoleSpecific) for læger og sygeplejersker, da disse skal anvende modifikatorvarianten for autoriserede sundhedspersoner. Ligeledes skal øvrige sundhedspersoner, inkl. ikke-autoriserede, anvende HealthcareProfessional-varianten.
Identifikation vha. autorisationsnr.:
Identifikation vha. CPR-nr.:
Ovenstående liste er ikke endelig, og klientsystemer skal kunne håndtere, at der returneres p.t. ukendte roller.
Afhængigt af rolle, kan der være suppleret med angivelse af en organisation; se herunder.
Elementet 'Organisation' optræder i sammenhæng med Modifikator, og nogle få steder også selvstændigt.
Elementet indeholder et navn og op til 5 linjer med adresse.
Herefter er der et optionelt telefonnummer og en optionel e-mailadresse. Ved oprettelse bør begge værdier angives således, at en anden aktør har flest mulige kontaktoplysninger. Dette kan være påkrævet f.eks. ved spørgsmål i forbindelse med en oprettet lægemiddelordination. Om denne kontakt er direkte til lægen eller til et hovednummer til et afsnit, vil afhænge af de lokale forhold (f.eks. om det er en enmandspraksis eller et sygehus).
Efterfølgende angives en organisationstype.
Eksempler på organisationstyper er:
Ovenstående liste er ikke endelig, og klientsystemer skal kunne håndtere, at der returneres ukendte typer.
Endeligt angives der et ID på organisationen, eksempelvis ydernummer eller SOR-nummer. I elementets attribut angives en kilde, der angiver hvilket register, der anvendes.
Eksempler på kilder er:
'EAN-Lokationsnummer' anvendes i forbindelse med receptudstedelse, der er adresseret til et apotek.
'CVR-P' anvendes på udleveringer foretaget på apotek.
'Udenlandsk' anvendes i forbindelse med eksempelvis udenlandske apoteker, hvor der ikke findes et tilgængeligt ID. Det konkrete ID, kan derfor ikke tillægges nogen reel værdi. Organisationen kan i dette tilfælde udelukkende identificeres ud fra navn og adresse.
Ovenstående liste er ikke endelig, og klientsystemer skal kunne håndtere, at der returneres ID'er fra ukendte kilder.
Hvilke ID'er, der kan anvendes mod FMK, kan ses på Organisationskoder i FMK.
Anvendelse af SOR ID i FMK er beskrevet i FMK's brug af SOR ID'er