===== Ændringer fra bemyndigelsesservicen version 1.0 til version 2.0 ===== ==== Oprettelse af bemyndigelser med en liste af bemyndigelser ==== Den tidligere model for bemyndigelser giver mulighed for, at bemyndigelser kan overlappe hinanden, samt at hver enkelt bemyndigelse til et system kan have forskellige start- og sluttidspunkter. Dette skaber unødvendig kompleksistet for anvendersystemer og forvirring for slutbrugere. Version 2.0 forsimpler dette, så bemyndigelser grupperes, således at en bemyndigelse kommer til at bestå af: * System * Bemyndigende CPR * Bemyndigede CPR * Bemyndigede CVR (valgfrit) * Arbejdsfunktion * Status (Anmodet / Accepteret) * Starttidspunkt (for gyldighedsintervallet) * Sluttidspunkt (for gyldighedsintervallet) * **En liste af rettigheder** ==== Simplificering af anmodning om/oprettelse af/godkendelse af bemyndigelse ==== I BEM version 1.0 er der fire operationer til at ændre i bemyndigelser: * Godkend Bemyndigelse * Opret Godkendte Bemyndigelser * Opret Anmodning Om Bemyndigelser * Slet Bemyndigelser Dette skæres ned til to operationer: * Opret Bemyndigelser * Slet Bemyndigelser Opret Bemyndigelser tager som argument en nøgle, et start- og sluttidspunkt og en liste af rettigheder. Nøglen består af (System, Bemyndigende CPR, Bemyndigede CPR, Bemyndigede CVR (valgfrit), Arbejdsfunktion, og Status (Anmodet/Oprettet) ). Da Status indgår i nøglen, kan Opret Bemyndigelser både anvendes til at oprette godkendte bemyndigelser og anmodninger om bemyndigelser. Opret Bemyndigelser overskriver en eksisterende bemyndigelse med samme værdier i nøglen. Endvidere, hvis man kalder Opret Bemyndigelser med status Godkendt, og der er en eksisterende bemyndigelse med status Anmodet og ellers identiske værdier i nøglen, slettes denne, dvs. operationen svarer til en godkendelse af de anmodede bemyndigelser. Sletningen foregår ved at sætte sluttidspunkt til det aktuelle tidspunkt. Slet Bemyndigelser sletter bemyndigelsen med den angivne nøgle. Da status indgår i nøglen kan funktionen bruges til at afvise en anmodning om bemyndigelser. ==== Titel på rettighed ==== Rettigheder udstyres med en titel, således en rettighed har både en titel og en beskrivelse. Titlen angiver en kort beskrivelse af rettigheden, og beskrivelsen indeholder en længere beskrivelse af hvad rettigheden dækker over. Den lange beskrivelse vises som tool-tip, popup-boks eller lignende i GUI’en. ==== Brugervendt systemnavn ==== Datamodellen indeholder i version 1.0 ikke et forståeligt, brugervendt navn for et System. Dette er tilføjet i version 2.0. ==== Support for Stjernerettighed ==== Version 2.0 er udvidet med support for en særlig stjerne-rettighed. Denne rettighed betyder, at alle nuværende og fremtidige delegerbare rettigheder for det valgte system og den valgte arbejdsfunktion er delegeret. Stjernerettigheden skal være defineret i metadata for hvert system, før den kan anvendes for systemet. ==== Afkobling af metadatamodel fra bemyndigelser ==== Metadatamodel og bemyndigelser afkobles i databasen, så det er muligt at bemyndigelser refererer til rettigheder som ikke længere eksisterer. ==== Support for ændringer af metadatamodel ==== I version 1.0 var det ikke muligt at opdatere metadatamodellen ved at angive hele den korrekte metadatamodel. Desuden var det ikke muligt at slette rettigheder og/eller arbejdsfunktioner. Grænsefladen er ændret, så hele den fremover gældende metadatamodel for et system skal angives ved en opdatering.