====== Modifikator ====== FMK anvender så vidt muligt samme struktur for alle "modifikatorer". En modifikator er information omkring en person og/eller organisation, som har "udført" handlingen, hvor ordet "udført" skal forstås i bred forstand (ansvarlige, rapporterende, kaldende, udførende). Modifikator er defineret i Modificator-elementet samt underelementer. En modifikator udgøres af information om den/det udførende person/system, hvilken rolle kaldet er udført vha., samt information om hvilken organisation, den udførende person evt. er tilknyttet. Se [[fmk:generel:aktorer_pa_fmk|Aktører på FMK]] for en generel beskrivelse. De 3 typer (sundhedsperson, borgeren selv eller "rollespecifik") gennemgås herunder. ==== Sundhedsperson ==== En sundhedsperson kan f.eks. være en læge, en sygeplejerske, en sosu-assistent eller en apoteksansat. Der skelnes mellem to typer, autoriserede og ikke-autoriserede. Autoriserede sundhedspersoner (f.eks. læger og sygeplejersker) identificeres vha. deres autorisations-id, hvorimod ikke autoriserede sundhedspersoner, som eksempelvis apoteksansatte, identificeres vha. deres cpr-nr. For autoriserede sundhedspersoner er der endvidere mulighed for at angive personens specialekode i feltet . Såvel navn som id er krævede felter. For en autoriseret sundhedsperson vil der altid være angivet en organisation, men hvis en læge logger på vha. sit personlige MitId, og dermed ikke arbejder på vegne af en organisation, kan dette element udelades. Endvidere angives den rolle, som den udførende person har rettigheder til at agere som (se [[fmk:generel:roller]]). Eksempel 1 - læge: 12345 Karl Karlsen 7170 Læge 7690 Sygehus Psykiatrien, Region Nordjylland - afdeling Thy/Mors Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst 00000000 Eksempel 2 - apoteksansat med autoriseret af: 2101010001 Jytte Markusen Apoteksansat 5790000172924 Apotek Haderslev Løve Apotek Gravene 1 6100 Haderslev 74522443 3001726197 Rene Jelling Apoteker ==== Patienten / borgeren selv ==== Udvalgte dele af data på medicinkortet kan være ændret af patienten selv. Eksempelvis kan patienten selv privatmarkere en lægemiddelordination, eller oprette en receptanmodning. For patienten / borgeren selv angives organisation aldrig. Eksempel på en receptanmodning foretaget af borgeren: Borger Er en handling udført på baggrund af en udstedt fuldmagt, skal dette angives i Rolle-elementet. Derudover skal PersonIdentifier og Name angives i et Person-element: 1111111118 Jens Jørgen Fuldmagtshaver ==== Anden aktør ==== Endeligt er der understøttelse for "andre" typer af aktører. Denne må KUN anvendes, når en af de ovennævnte typer, ikke kan anvendes. Dvs. at den angivne rolle ikke må være en sundhedsperson eller borgeren selv. Elementet anvendes til at angive en beskrivelse, relevant for den kontekst, som handlingen er udført i, afhængigt af den valgte rolle. Er der f. eks. tale om et systemkald vha. rollen "System", bør der angives en eller flere beskrivelser, der klart angiver hvilket system, der har udført kaldet, og evt. også hvilket modul/hvilken funktionalitet, der er tale om. Herunder ses et eksempel på dette, hvor et system har oprettet en bestilling som et led i den såkaldte indkøbskurvfunktionalitet: Indkøbskurv Bostedet Mellemvang Recept-bestilling System 308281020066042 Bosted Mellemvang Sommervej 52 7840 Højselv 00000000 ==== Roller ==== Ved oprettelse/opdatering vil det blive valideret, at den korrekte rolle anvendes. Det er eksempelvis ikke tilladt at anvende -elementet for "andre aktører"-typen (RoleSpecific) for læger og sygeplejersker, da disse skal anvende modifikatorvarianten for autoriserede sundhedspersoner. Ligeledes skal øvrige sundhedspersoner, inkl. ikke-autoriserede, anvende HealthcareProfessional-varianten. === Roller der skal anvende HealthcareProfessional-modifikatoren: === Identifikation vha. autorisationsnr.: * Læge * Sygeplejerske * Tandlæge * Jordemoder * Social- og sundhedsassistent * Behandlerfarmaceut Identifikation vha. CPR-nr.: * Social- og sundhedshjælper * Sundhedsplejerske * Farmaceut * Farmakonom * Apoteker * Kommunal ansat til medicinhåndtering * Apoteksansat * Assistent for Læge * Assistent for Tandlæge * Assistent for Sygeplejerske * Assistent for Jordemoder * Assistent for Social- og sundhedsassistent === Roller, der skal anvende Person-modifikatoren: === * Borger * Borger med læsefuldmagt * Borger med handlingsfuldmagt * Forældremyndighed * Værge === Roller, der skal anvende RoleSpecific-modifikatoren: === * System * Apotekersystem Ovenstående liste er ikke endelig, og klientsystemer skal kunne håndtere, at der returneres p.t. ukendte roller. Afhængigt af rolle, kan der være suppleret med angivelse af en organisation; se herunder. ==== Organisation ==== Elementet 'Organisation' optræder i sammenhæng med Modifikator, og nogle få steder også selvstændigt. Elementet indeholder et navn og op til 5 linjer med adresse. Herefter er der et optionelt telefonnummer og en optionel e-mailadresse. Ved oprettelse bør begge værdier angives således, at en anden aktør har flest mulige kontaktoplysninger. Dette kan være påkrævet f.eks. ved spørgsmål i forbindelse med en oprettet lægemiddelordination. Om denne kontakt er direkte til lægen eller til et hovednummer til et afsnit, vil afhænge af de lokale forhold (f.eks. om det er en enmandspraksis eller et sygehus). Efterfølgende angives en organisationstype. Eksempler på organisationstyper er: * Sygehus * Yder * Apotek * Kommune * Administrator Ovenstående liste er ikke endelig, og klientsystemer skal kunne håndtere, at der returneres ukendte typer. Endeligt angives der et ID på organisationen, eksempelvis ydernummer eller SOR-nummer. I elementets attribut angives en kilde, der angiver hvilket register, der anvendes. Eksempler på kilder er: * SOR * SKS * Yder * EAN-Lokationsnummer * Kommunekode * CVR * CVR-P * Udenlandsk 'EAN-Lokationsnummer' anvendes i forbindelse med receptudstedelse, der er adresseret til et apotek. 'CVR-P' anvendes på udleveringer foretaget på apotek. 'Udenlandsk' anvendes i forbindelse med eksempelvis udenlandske apoteker, hvor der ikke findes et tilgængeligt ID. Det konkrete ID, kan derfor ikke tillægges nogen reel værdi. Organisationen kan i dette tilfælde udelukkende identificeres ud fra navn og adresse. Ovenstående liste er ikke endelig, og klientsystemer skal kunne håndtere, at der returneres ID'er fra ukendte kilder. Hvilke ID'er, der kan anvendes mod FMK, kan ses på [[fmk:generel:organisations_koder|Organisationskoder i FMK]]. ===== Organisation angivet med SOR ID ===== Anvendelse af SOR ID i FMK er beskrevet i [[fmk:stamdata:brug_af_sor_id_i_fmk|FMK's brug af SOR ID'er]]